Ville selv bruge sine lommepenge på forløbet
"Det fortsatte i børnehaven med konstant forstoppelse og mange mavesmerter – det var et kæmpeproblem," fortæller Sigrids mor, Marie-Louise.
"Vi forsøgte med Movicol (red. et afføringsmiddel), og det hjalp noget, men problemerne vendte tilbage i perioder – især når der var noget socialt, der var svært. Det blev tydeligt, at maven reagerede på mere end bare kosten."
Da Sigrid skulle begynde i skole, gik hun børnehaveklassen om – ikke fordi hun fagligt havde brug for det, men fordi hun ikke var i trivsel. Hun var den yngste i klassen, og det sociale var udfordrende:
"Hun havde det ikke godt og følte sig udenfor. Når man har det svært, trækker man sig – og så får man mere ondt i maven. Det blev en ond spiral," fortæller Marie-Louise.
Familien deltog som testfamilie i Min Magiske Mave i Sigrids første år i børnehaveklassen. Og det satte noget i gang:
"Forløbet gav rigtig god mening – både for os som forældre og for Sigrid. Hun lyttede især til lydfilerne ‘Det søvnige tæppe’ og ‘Rutsjebanen’. Det var beroligende og rart for hende. Hun fik lettere ved at komme på toilettet, og vi kunne mærke, at hun slappede mere af. Der kom ro i kroppen og i nervesystemet. Det gav hende simpelthen,” – Marie-Louise leder efter det rigtige ord – ”sindsro, vil jeg kalde det og en tiltrængt pause fra bekymringerne." ”Det var så dejligt at lytte til, når jeg skulle slappe af, eller når jeg var trist,” supplerer Sigrid sin mors fortælling.
To år senere, da Sigrid igen fik det lidt svært i skolen, spurgte hun af sig selv, om hun ikke nok måtte høre lydfilerne igen:
"Hun havde ikke lyst til at komme i skole og følte, hun ikke havde nogen venner. Hun sagde selv, at hun gerne ville høre hypnoselydfilerne igen – og tilbød faktisk at bruge sine lommepenge for at få adgang. Det siger meget om, hvor meningsfuldt det var for hende. Hun havde oplevet, at det hjalp hende og hjalp på humøret."
Sigrid nikker, og de sidder sammen og funderer over, hvordan det hjalp Sigrid. Marie-Louise samler op, henvendt til Sigrid: ”Du oplevede, at det bare var rigtig hjælpsomt for dig, det gav dig ro i kroppen og ro i dine tanker.”
I dag har Sigrid det meget bedre. "Jeg tror faktisk ikke, hun har klaget over mavepine i meget lang tid," fortæller Marie-Louise, og fortsætter: "Det var ikke sådan, at lydfilerne fjernede forstoppelsen eller mavesmerterne med et fingerknips – men de gav hende ro og et pusterum, og det er ofte dét, der skal til. Hun fandt ud af, at hun havde redskaber til selv at få det bedre. I den nye klasse begyndte det at løsne sig. Det hjalp rigtig meget at skifte klasse."
Marie-Louise fremhæver særligt betydningen af, at Sigrid selv kunne tage styring: "Det her handler ikke om, at en voksen skal løse det for hende eller give hende medicin, som løser problemet. Det her forløb er noget, hun selv gør. Hun mærker, at det hjælper hende, og det giver en følelse af kontrol og autonomi. Det er vigtigt. Det er et værktøj, hun har med sig."
Lydfilerne bliver stadig brugt derhjemme – ikke kun af Sigrid, men også en enkelt gang af hendes storesøster, da hun en aften havde svært ved at falde til ro. Men storesøster er en mere utålmodig type, og har ikke selv efterspurgt at høre lydfilerne igen, som Sigrid gør det, selvom Marie-Louise kunne se, at de hjalp hende.
"Vi hører dem sammen nogle gange. Min mand har også adgang til dem, og de ligger på min telefon. Vi har fundet ud af at sætte dem på højtaler, og så hører vi dem sammen, når der er brug for det – for eksempel ved sengetid."
Marie-Louise kunne rigtig godt lide materialet og fremhæver især lydfilerne og videoerne: “Jeg kan godt lide metaforerne. Det bliver så tydeligt og konkret for børnene hvad de arbejder hen imod. For eksempel billedet med motorvejen, som skal blive til en lille skovsti. Det bliver vejen til ro.” Hun fortæller, at hun ofte anbefaler Min Magiske Mave til andre, og at læreren nogle gange beder hende anbefale det til andre forældre. På spørgsmålet om, hvilken værdi, hun mener programmet har haft for Sigrid, svarer Marie-Louise uden tøven:
"Det har givet vores datter noget helt særligt. En følelse af velvære, sindsro og styrke – både når hun har det svært, og når hun bare har brug for at finde ro. Det er virkelig en gave."
Sigrid, som har produceret en hel lille familie og et gækkebrev af papirklip under interviewet, er enig: ”Jeg kan rigtig godt lide stemmen på lydfilerne, den giver mig en rar følelse indeni, jeg elsker at lytte til dem.”
