Sundhedsbetingelser

Til jer som forældre

Ansvarsfraskrivelse

Min Magiske Mave er onlinebaseret selvhjælpsbehandling til børn med funktionelle mavesmerter og deres familier.
Indholdet på platformen kan ikke bruges til at stille diagnoser og kan ikke erstatte lægekonsultation eller anden sundhedsfaglig rådgivning.

Indholdet på platformen er udviklet på baggrund af den forskning, kliniske retningslinjer og klinisk erfaring hos de involverede fagpersoner, der har været tilgængelig på tidspunktet for udvikling af behandlingen.

Det er derfor alene forældrenes ansvar at sikre, at barnet er tilstrækkeligt udredt, inden I begynder med behandlingen, samt at reagere undervejs eller efter endt behandling, hvis barnets trivsel eller almene tilstand forringes.

Hvordan ved jeg, om mit barn har funktionelle mavesmerter?

Som udgangspunkt stilles diagnosen funktionelle mavesmerter af en praktiserende læge eller børnelæge. Tilstanden kaldes også ’tilbagevendende mavesmerter hos børn’ eller ’kroniske mavesmerter’.
Lægen vurderer ud fra sygehistorie og undersøgelse af barnet, om der skal foretages flere undersøgelser fx blodprøve eller urinprøver. Nogle gange vurderer lægen, at barnet skal henvises til en børnelæge eller børneafdeling.

For nogle børn er det så tydeligt for forældre eller andre fagpersoner, at det drejer sig om funktionelle mavesmerter, at forældrene vurderer, at barnet ikke har behov for at blive undersøgt af en læge. Det kan være, hvis barnet typisk får ondt i maven på skoledage eller i bestemte situationer. Eller hvis symptomerne optræder, når barnet er bange eller presset.

Det er vigtigt, at I som forældre er klar over, at det er jeres ansvar at tage barnet til lægen, hvis I vurderer, at der er behov for dette.

 

Hvad skal vi gøre, hvis vi er i tvivl om barnets symptomer og trivsel?

Min Magiske Mave er et digitalt selvhjælps-behandlingsforløb til familier.
Behandlingen er udviklet af fagpersoner på baggrund af eksisterende forskning og klinisk erfaring, men der er ikke tilknyttet behandlere, der har kontakt til barnet og familien undervejs.
Derfor er det vigtigt, at I altid kontakter jeres egen læge eller behandler, hvis I undervejs i behandlingen bliver i tvivl om barnets trivsel eller symptomer.

Som forældre har du således ansvaret for løbende at være opmærksom på dit barns udvikling og trivsel.

 

Hvad skal vi som forældre reagere på?

Hvis dit barn undervejs i forløbet får forværring af sine symptomer, er det vigtigt, at I som forældre reagerer og vurderer, om der er behov for, at I tager kontakt til jeres egen læge.

Hvis I oplever et eller flere af nedenstående symptomer, bør I kontakte egen læge, så lægen kan vurdere barnet.

  • Uforklaret vægttab

  • Smerter om natten, efter barnet har været faldet i søvn

  • Natlig afføring eller opkastninger (som ikke skyldes akut maveinfektion)

  • Hvis smerterne ændrer sig eller flytter sig til et nyt sted

  • Hvis barnets mavesmerter er ledsaget af feber (som ikke skyldes akut maveinfektion)

  • Blod i afføringen

  • Smerter fra led eller hudsymptomer

  • Symptomer fra urinvejene (fx smerte ved vandladning)

Hvordan fungerer det

Bliv klogere på, hvad I kan forvente af forløbet.

Læs om behandlingen

Se cases

Læs historier om, hvordan vi allerede har hjulpet børn og familier.

Læs vores cases

Køb forløbet

Min Magiske Mave koster 599,- og kan startes op med det samme.

Køb adgang
Om behandlingen Læs cases Køb adgang