Det virker også, når Sofia bare tænker på hypnoselydfilerne

Bekymringer kan nemt komme til at fylde meget og påvirke et barns trivsel. Især når man er følsom og meget opmærksom på verden og menneskene omkring sig. Har alle det mon godt? Da der opstod problemer i Sofias klasse, reagerede hun ved at få ondt i maven. Som en del af behandlingen lærte hun at arbejde med sine bekymringer, og at mavesymptomerne ikke er farlige.

Sofia på 9 går i 3. klasse. Hun er en omsorgsfuld pige og går op i, at alle omkring hende har det godt, hvad enten det er hendes to brødre og forældrene eller klassekammeraterne henne i skolen. Hun elsker at bevæge sig og går til fodbold, spring og dans, er kreativ, og så er hun vild med at lære nyt.Elina skar det meste fra i sit liv

En meget følsom pige

Hendes mor Hanne beskriver hende som en følsom pige: ”Hun er opmærksom på alt omkring sig og sanser det hele. Både stemninger, folks humør, deres uudtalte signaler, men også lugte og lyde. Sofia ser mange detaljer og mærker, hvordan stof føles på huden – måske føles det blødt eller kradser, og en hovedpude kan drille. Hun er også den første, der bemærker en ’sjov lugt’ eller detaljer ved bygninger eller i skyerne.”

Til den seneste skolehjem-samtale sagde hendes lærer: ”Sofia, du har et hjerte af guld, men du påtager dig ofte et voksenansvar i at sikre, at alle har det godt.” Ifølge Hanne er det en meget rammende beskrivelse. Samtidig med, at hun er så empatisk, er Sofia også eftertænksom – både i forhold til livets store spørgsmål og dagligdagens nære situationer, og hun kan nemt blive bekymret for sig selv og andre.

Denne høje grad af følsomhed betyder også, at hun indimellem har brug for at trække sig og fx sidde alene på værelset og være kreativ med tegning eller perler, mens hun lader op. Det er hendes forældre meget opmærksomme på at lade hende gøre, når der er brug for det.

Skoleproblemer gav ondt i maven

Sofias maveproblemer begyndte i 1. klasse, og familien er helt sikre på, at det skyldtes uro og problemer i klassen. Konflikter børnene imellem blev en konstant belastning for Sofia, og i en periode i 1. klasse, blev hun ringet hjem med mavesmerter.

Når Sofia skulle prøve at forklare, hvordan hun havde ondt i maven, sagde hun, at det føltes, som om hun skulle kaste op. ”Og så blev hun bange for, at hun var alvorligt syg,” uddyber Hanne, ”hvilket ofte forstærkede smerterne. Det gik tit væk igen inden for 10 minutter, men da det var værst, kunne hun sige det flere gange i timen.”

Hos lægen blev Sofia grundigt udredt, men de mange prøver og undersøgelser viste ikke noget. På dette tidspunkt blev Sofias forældre klar over, hvor meget uro der rent faktisk var i klassen, og de begyndte at tænke på, om mavesmerterne kunne handle om det. I løbet af 2. klasse var der rigtig mange konflikter i pigegruppen, hvilket Sofia havde enormt svært ved at være i. Tonen var hård, og nogle blev holdt udenfor. I netop denne periode blev hendes mavesmerter også værre.

Ny klasselærer kunne se problemerne

På grund af konflikterne fik klassen en ekstra klasselærer, som forstod Sofias problemer. Hanne uddyber: ”Han var virkelig god til at gennemskue, hvad det handlede om, og lod hende trække sig og slappe af, til hun var klar igen. Men det fyldte stadigvæk meget, selvom hun rent faktisk blev i skolen.”

Efter at have søgt på nettet kom Min Magiske Mave op i Hannes feed, og familien gennemførte forløbet efter sommerferien, i starten af 3. klasse.

De valgte bevidst at vente til efter sommerferien for at få lidt mere ro på. ”Bare ved at holde sommerferie blev det meget bedre, men der var stadigvæk noget at arbejde med,” fortæller Hanne. ”Sofia var indstillet på at give det en chance – det var vi alle, og vi tænkte, at det nok skulle blive godt.”

Spørgsmålene i første modul, hvor man kigger tilbage og forsøger at se mønstre i maveproblemerne, var svære for Sofia at tale om, for det vakte i den grad minder. Men heldigvis var de dårlige minder kommet lidt på afstand i løbet af sommerferien, og i skolen var konflikterne også ved at forsvinde.

Blev glad af at lytte til hypnoselydfiler

Hypnoselydfilerne i Min Magiske Mave var centrale for Sofia. Hun blev glad af at lytte til dem, og hun kunne endda nøjes med at tænke på dem for at få en gavnlig virkning.

Hendes mor uddyber: ”Efter nogle uger talte Sofia ikke så meget om mavesmerterne længere, og når de kom, forsvandt de hurtigere igen. Vi lavede en aftale under forløbet om, at hun skulle tænke på en af hypnoselydfilerne, når mavesmerterne kom, fx Puste sæbebobler, som hun var glad for. Det hjalp hende med hurtigt at slippe af med smerterne.”

Sofia fortsatte med at lytte til lydfilerne en måneds tid efter forløbet, hvorefter hun selv besluttede, at de ikke var nødvendige længere. Nu kunne hun fortsætte uden.

Billeder som gode redskaber

Forløbet benytter sig i høj grad af billedsprog, der giver børn og voksne redskaber til at forstå og håndtere de funktionelle mavesmerter. Et af dem er en vægt med to vægtskåle. Den ene er fyldt med smerterne, bekymringerne og problemerne, alt det dårlige, der fylder, mens den anden indeholder de gode ting i hverdagen, der giver energi og gør barnet tryg og glad.

”Det var et supergodt billede med vægtskålene,” forklarer Hanne. ”Vi tegnede en vægt med vægtskåle og skrev alle de ting ned, som Sofia kunne komme i tanker om på den dårlige og gode side. Det blev et godt redskab til at minde os om, at ’Hov! Nu bliver den dårlige vægtskål lidt for tung, men sammen kan vi bestemme, at sådan skal det ikke være.’ Vi vil leve ovre i den positive side ved at opsøge relationer og aktiviteter, som gør os glade.”

Symptomer er ikke farlige

For tænksomme Sofia var det essentielt at arbejde med de mange bekymringer, der i høj grad kunne forværre smerterne. Hendes mor beskriver, hvor centralt det var for datteren at nå til en erkendelse af, at hendes symptomer ikke var farlige: ”Jeg greb det således an, at vi sagde til hende, at hun ikke var alvorligt syg, men at hendes mave prøver at fortælle hende noget vigtigt, fx at hun har brug for ro, er træt eller ked af noget.” Sammen kunne de så arbejde på at løse det problem, maven kommunikerede.

”I dag er det 2-3 måneder siden, at vi blev færdige med forløbet. Nu får Sofia kun sporadisk mavepine, og det går hurtigt væk. Hun sagde så sent som forleden dag, at hun er så glad for, at vi gennemførte forløbet, for nu har hun næsten aldrig ondt i maven længere. Og når hun så har, bliver hun ikke bange, men ved godt, at det nok er, fordi hun er træt eller ked af noget.”

”Vi kan bestemt anbefale forløbet,” slutter Hanne af. ”Det er supergodt. Og sikke en dejlig stemme, Anna har – den er som skabt til hypnoselydfiler.” Det kan både mor og datter tale med om. For Hanne har også lyttet til lydfilerne for at kunne tale med sin datter om indholdet.