Skyggebarn med angst og ondt i maven: Nu synger Maximilian igen
Maximilian voksede op i skyggen af sin storebror Adrian, der fra en tidlig alder krævede særlig opmærksomhed på grund af et alvorligt mentalt handicap. Adrians behov for en-til-en støtte i alle døgnets timer, pressede familiens ressourcer til det yderste, og det var en konstant kamp at få hverdagen til at hænge sammen, samt at få den rette hjælp i systemet.
Selvom forældrene forsøgte at gøre alt, hvad der stod i deres magt for at være der fuldt ud for begge børn, kunne det ikke undgås, at Maximilian ofte blev overset. Han gled ind i rollen som et skyggebarn – altid i baggrunden, altid årvågen i forhold til andres behov, uden plads til at mærke eller udtrykke sine egne følelser.
Da familien omsider tog den hjerteskærende beslutning at Adrian skulle flytte på et bosted, begyndte de langsomt at genfinde balancen i hverdagen. Men Maximilian, dengang knap fire år gammel, havde allerede lært at tilpasse sig en hverdag, hvor hans behov blev tilsidesat. Samtidig stod forældrene overfor endnu en livsforandrende beslutning: at gå fra hinanden. Trods skilsmissen lykkedes det dem at få et tæt samarbejde med ét fælles mål – at hjælpe begge deres børn, som havde haft en svær start på livet med vidt forskellige forudsætninger for at vokse og trives.
I foråret i slutningen af 3. klasse blev det tydeligt, at presset på Maximillian havde sat sine spor. Han fik det, hans forældre vil kalde for en overbelastningsreaktion. Han fik angst. Klagede ofte over mavepine og ville ikke i skole. "Han trak sig fra alt – både sociale aktiviteter og lege med kammeraterne – og hans fravær fra skolen steg. Han blev sendt hjem næsten hver uge, fordi han havde ondt i maven," forklarer Katrine, Maximillians mor.
Familien opsøgte lægen, som henviste dem til skolen for støtte. Men på grund af familiens erfaringer med den hjælp, de havde haft så svært ved at få til Adrian, havde de mistet tilliden til de offentlige systemer. I stedet startede de et forløb i en familiepsykologisk praksis. Det blev hurtigt tydeligt for Katrine, at tilbuddet hos psykologen ikke fungerede. "Maximillian kunne ikke åbne op," forklarer hun. "De formåede ikke at skabe den nødvendige kontakt til ham i det traditionelle terapeutiske rum, og det hjalp ham slet ikke." Frustreret over den manglende fremgang søgte Katrine på nettet for at finde en løsning, der kunne hjælpe hendes yngste søn.
Da Katrine stødte på nyheden om, at Min Magiske Mave blev tilbudt borgerne i Køge Kommune, vakte det derfor straks hendes interesse, selvom familien bor i Tårnby og ikke Køge. Katrine og hendes mand besluttede sig hurtigt for at købe adgang og prøve forløbet: "Jeg vidste, det ville komme til at kræve noget af os begge, især når vi ikke bor sammen længere, men heldigvis var Maximilians far frisk på at give det en chance," siger hun. De begyndte forløbet efter sommerferien, og Maximilian følte sig hurtigt tryg, fordi begge forældre lagde vægt på at vise Maximilian, at de troede på, at det ville hjælpe ham, og at de skulle være sammen om det.
Katrine delte loginoplysningerne med sin mand, så de kunne skiftes til at gennemgå modulerne sammen med Maximilian i de uger, de havde ham, mens den anden forælder fulgte op alene i deres egne uger. "Det er en udfordring at få det til at fungere som skilte forældre," fortæller Katrine, "men hvis man arbejder tæt sammen og er fælles om at ville hjælpe sit barn, så kan det sagtens lade sig gøre."
Men selvom familien gik all in, var det ikke altid lige nemt for Maximilian at engagere sig, husker Katrine. ”Det var svært for ham at åbne op, det var svært at få aftalerne på plads, og i starten skulle det bare overstås.” Han åbnede dog op undervejs og begyndte at fortælle sine forældre, hvordan han havde det, på en måde, som han ikke havde gjort før.
”Lydfilerne, til gengæld, de gik lige i hjertet på ham. Dem elskede han bare, han elsker at falde i søvn til dem,” fortæller Katrine. Den første gang Maximilian lyttede til ’Varme Hænder’, lå han bare og smilede, mens han lyttede, husker Katrine: "Det var virkelig magisk – det var et øjeblik, hvor det kun handlede om ham," fortæller hun. Maximillian blev så glad for ‘Varme Hænder’, at han stadig lytter til den hver aften.
Selv Maximillians mor, Katrine, blev nysgerrig, hver gang der kom en ny lydfil – lydfilerne bliver nemlig frigivet i takt med, at familien gennemfører modulerne: ”Jeg synes, de er fantastiske. Anna, der læser op, har sådan en god stemme.” Når Katrine og Maximilian nogle gange hører historierne sammen, laver de sjov og efterligner Annas stemme og siger i kor sammen med lydfilen: ”Læg dig rigtig godt til rette” og griner. Lydfilerne ‘Varme hænder’, ’Blæse bobler’ og ’Et hemmeligt sted’ er Maximilians absolutte favoritter, som han kan høre igen og igen.
En af de største udfordringer var Maximilians forhold til skolen. "Han ville ikke afsted og havde tidligere fået lov til at blive hjemme, fordi det tilsyneladende hjalp ham, men gennem de små videoer lærte vi hurtigt, at maven ikke skulle have lov til at bestemme," fortæller Katrine, og fortsætter: ”Det hjalp rigtig meget, at det var en udefra, der fortalte, at det ikke ville hjælpe at blive hjemme.”
Behandlingen er aftalebaseret, og barn og familie vælger selv, hvilke aftaler, der passer bedst til deres situation. Derfor lavede Maximilian og hans forældre meget hurtigt en aftale om, at det ikke er maven, der bestemmer hvad Maximilian skal og kan. "Det blev det vendepunkt, det ændrede hans indstilling fuldstændig," siger hun. Maximilian forstod også, at der er forskel på fritid, hverdag og weekend og ville nu gerne i skole. Han begyndte at stole på processen, fordi han kunne mærke, at hans forældre gjorde det.
Et andet afgørende element i behandlingen Min Magiske Mave var arbejdet med Maximilians selvværd. "Jeg glemmer aldrig den video. ’Det handler ikke om, hvad du kan, men hvem du er inden i.’ En lille sætning, der gjorde en kæmpeforskel," fortæller hans mor. Dette modul banede vejen for, at forældrene kunne knytte et stærkere og tættere bånd til Maximillian. Det hjalp ham til endelig at åbne op for alle de tanker og følelser, som han havde gået og gemt på så længe. De fik også benyttet lejligheden til at få fortalt og understreget, hvor meget Maximilian betyder for dem og til at sætte ord på deres store kærlighed til ham: ”Han lyttede, han lyttede virkelig,” fortæller Katrine, ”og det gav ham modet til at stå ved sig selv.”
Inden forløbet havde Maximilian nærmest meldt sig ud af legen i skolegården og fra alle fritidsaktiviteter. Tonen iblandt drengene i 4. klasse var også blevet mere hård, hvilket gjorde, at Maximilian trak sig endnu mere. Nu begyndte han at sige fra over for drengene i klassen, der tidligere havde domineret, og kunne selv vælge at deltage, fordi han kunne mærke, hvornår han havde lyst til at være med, og hvornår han ikke havde. "Behandlingen styrkede hans selvtillid, det er der ingen tvivl om. Det har gjort en kæmpe forskel," fortæller Katrine.
Forløbet lærte også familien at skabe balance og få flere ting over på den gode side af vægten. Før ville Maximilian ikke deltage i noget som helst, men nu begyndte familien sammen at prioritere flere fælles aktiviteter: "Vi tager i svømmehallen hver anden lørdag, og får oftere familie og venner på besøg," fortæller Katrine. Det har også hjulpet på at skabe en mere ens struktur mellem de to hjem, så hverdagen er blevet mere ensartet for Maximilian, hvilket giverham den stabilitet og ro, han har brug for.
Under forløbet havde forældrene fokus på at gøre forskellige ting sammen med Maximilian for at hjælpe ham med at få det bedre. En af de gange, hvor forældrene var taget i sommerhus med ham, overraskede han pludselig sine forældre ved at ligge på værelset med ørebøffer og synge højt med på Ed Sheerans ’Shivers’. "Vi så på hinanden med tårer i øjnene og tænkte bare: Wow, nu er vi ved at få vores dreng tilbage."
I dag er Maximilian en helt anden dreng. Han går glad i skole, mavepinen fylder meget mindre, og han synger i badet. "Det bedste ved forløbet har helt klart været hypnoseøvelserne – de er magiske, fordi det har været et rum, han kunne gå ind i, hvor det er ham, det handler om. De har virkelig gjort en forskel," siger Katrine, som oplever, at familien har fået de redskaber, de har brug for, og vigtigst af alt: De har fået Maximilian ud af skyggen.
