Tænk at noget så simpelt kan gøre så stor en forskel
"Det startede omkring min fødselsdag, da jeg begyndte i 0. klasse," fortæller Svenne, der i dag er 7 år. "Først kom mavesmerterne bare en gang imellem, men så kom de oftere og oftere. Til sidst var det næsten hver dag." Svennes far nikker anerkendende og deler, at Svenne samtidig mistede sin store nysgerrighed og interesse for at gå i skole.
Svennes forældre søgte i begyndelsen en medicinsk forklaring på mavesmerterne. "Vi gik til lægen, som mente, det nok var forstoppelse, og vi fik derfor Movicol (red. afføringsmiddel)," fortæller Svennes far, Mads, og Svenne supplerer: "Det smagte forfærdeligt!"
"Men vi kunne se, at forstoppelse ikke var problemet," fortæller Mads, og fortsætter: "Vi mistænkte, at det handlede om noget andet – noget, der var mere psykisk. Men vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre, for at Svenne skulle få det bedre.” Mads forklarer, at de henvendte sig til skolen for at få en samtale om Svennes mavesmerter og problemer med at komme i skole. “Lærerne forsøgte at tale med Svenne om det, men var egentlig ikke bekymrede for ham, for han var både dygtig og vellidt, og børnene ville gerne lege med ham. Men alligevel havde han det her med, at han ville blive hjemme.”
Mavepinen var der oftest om morgenen, når Svenne skulle i skole, eller om aftenen, når han skulle sove. "Jeg følte, at min mave var en ovn med en masse bobler i, eller at der var en bombe i min mave, der sprang hver 10. sekund," forklarer Svenne. "Jeg ville helst blive hjemme fra skole". "Svenne missede skolen op til fem gange om måneden, og ofte var vi nødt til at skubbe ham afsted, selvom han ikke ville," fortæller hans far.
Da familien i oktober 2024 læste om Min Magiske Mave, blev de nysgerrige. “Vi vidste godt, at Svennes mavesmerter kom i forbindelse med skolen, men vi kendte slet ikke begreberne fra Min Magiske Mave. Vi havde aldrig hørt om funktionelle mavesmerter før. Det var helt tilfældigt, at min hustru læste en artikel om Min Magiske Mave i Politiken, og straks kunne genkende Svenne i beskrivelserne. Og så var forløbet så forholdsvis billigt, at det gav mening for os bare at prøve det af. Den beslutning gjorde en verden til forskel,” fortæller Mads. "Da jeg selv har dyrket meditation, var jeg helt åben for, at hypnoterapi kunne hjælpe Svenne."
Forløbet blev en øjenåbner for familien. "Det hjalp fra dag ét. Videoerne forklarede os blandt andet, at vi ikke skulle tale for meget om smerten. Det var en kæmpe aha-oplevelse," siger Mads. "Derudover kunne Svenne relatere til historierne, og han elskede, at vi havde et fælles projekt omkring det." Mads uddyber: “Én del er selve forløbet, men meget af det handler også om at have et projekt at arbejde sammen om. Vi er fælles om det, og vi tror på det. Det har virkelig gjort en kæmpe, kæmpe forskel hjemme hos os”. Hertil istemmer Svenne: “Det har bare været virkelig hyggeligt, synes jeg.”
Svenne blev hurtigt glad for lydfilerne. "Jeg hører dem tit ved sengetid, især når jeg er hos min mormor," siger han. "Derhjemme hører jeg dem, lige når jeg vil!", fortæller Svenne glad. Videoerne var han også rigtig glad for: "Jeg kunne bedst lide dem, der forklarer, hvorfor jeg får ondt i maven. Min favorit er den om nervesystemet og mave-tarm-vejen, der er som en motorvej, men som skal blive til en lille tilgroet sti."
En særlig ting, der hjalp Svenne, var også hans ‘bekymrings-kvarter’. Her fik Svenne 15 minutter til at tale om alt det, der bekymrede ham, og som kunne give ondt i maven. Efter de 15 minutter slap Svenne sine bekymringstanker. “Vi lavede en kasse, hvor han kunne skrive sine bekymringer ned og putte dem i," forklarer Mads. "Det gav ham en måde at slippe dem på. I stedet for at bekymringerne sad fast i hans hoved og mave, kunne han fysisk lægge dem fra sig."
Svenne finder kassen frem og læser nogle af sine bekymringer højt: "Tandlæger, at brække en knogle, at andre brækker en knogle, torden, monstre, slanger, at blive væk, at være låst inde, ikke få et job når jeg bliver gammel, eller at få spist min hjerne af en krokodille." Svenne forklarer, hvordan Min Magiske Mave har hjulpet ham til at være mindre nervøs: “Jeg har bare tit været bange eller utryg. Og det er jeg ikke længere,” siger han.
I dag har Svenne det meget bedre. "Jeg siger nu ’JEG VIL I SKOLE!’ og skynder på mine forældre," fortæller han stolt. “Og hvis jeg er syg derhjemme, laver jeg opgaver i skoletiden. Skoletid er skoletid, og det er dejligt, for så kan jeg mærke, når jeg har fri”, deler Svenne som noget af det, han har taget med sig fra Min Magiske Mave.
Hans forældre er enige i, at det har gjort en verden til forskel. "Det har hjulpet på vores relation til Svenne og gjort det lettere for os at tale om hans bekymringer," siger Mads. "Det bedste er, at vi nu har en metode til at håndtere, når han får ondt i maven."
Forløbet har også hjulpet familien med at skabe bedre rutiner. "Svenne kommer tidligere i seng, fordi han rigtig gerne vil ind og høre lydfilerne, og så har vi også fået en mere tryg måde for Svenne at tale om tingene på," siger Mads, og fortsætter: “Svenne ville ønske, der var flere moduler – vi ville faktisk gerne være fortsat med modulerne og forløbet i længere tid."
"Vi troede ikke, at noget så simpelt kunne gøre en forskel. Men det gjorde det – fra dag ét,” siger Mads. Når Svenne bliver spurgt, om han har fået det bedre ved hjælp af Min Magiske Mave, svarer han uden tøven: "Jeg fik det ikke bare bedre – jeg fik det MEGET bedre.“
