”Jeg er så glad for skolen. Jeg elsker at gå i skole, men jeg har så ondt i min mave.”
På trods af at Felix var blevet rigtig glad for sin nye skole, så lød det sådan fra Felix næsten hver morgen, når han skulle i skole.
Felix havde lige skiftet skole. Og han elskede den nye skole. For på den nye skole så de Felix med nye øjne, og de så alt, hvad han kom med. Sådan var det ikke på den gamle skole.
På den gamle skole fungerede det slet ikke. Felix kom ofte op at slås, og der var mange konflikter. Han var egentlig glad nok, når han var hjemme, men henne i skolen var konfliktniveauet højt, og Felix kunne slet ikke være i det. Skolen forsøgte at hjælpe, og familien kom i ’familieskole’ – et forløb, hvor man ser på, om der noget i hjemmet og i relationen mellem forældre og barn, der kan hjælpe barnet til at få det bedre. Det hjalp Felix rigtig meget, men aldrig så meget, at han kom tilbage i trivsel på skolen. Familien oplevede, at skolen ikke lyttede, og at Felix blev sat i bås og ikke fik den støtte, han havde brug for.
Samtidig begyndte Felix at få ondt i maven. Det kom og gik i perioder, og han blev hjemme fra skole, når det var rigtig slemt. Til sidst ville Felix slet ikke i skole, fordi han havde ondt i maven.
Familien gik til lægen, og det viste sig, at Felix havde det, der hedder en helicobacter-bakterie i maven, og han kom i behandling for mavesår. Men selvom det blev behandlet, holdt mavesmerterne ikke op.
Familien anede ikke deres levende råd. Hvordan kunne de støtte Felix bedst? Det var tydeligt, han havde ondt, men det var lige så tydeligt, at det handlede om skolen.
Felix gik i 3. klasse, da familien besluttede sig for, at Felix skulle skifte skole. Efter maveinfektionen var smerterne for alvor taget til, så familien var desperat, hvilket også var medvirkende til beslutningen om skoleskiftet. ”Håbet var, at mavesmerten ville gå væk med skoleskiftet,” fortæller Nana, ”de fortsatte da heller ikke lige så voldsomt på den nye skole, men de gik heller ikke væk.”
På den nye skole fik Felix nye venner, som blev til gode venner. De kom på besøg, Felix besøgte dem, og lærerne kunne fortælle, at det gik godt. Men selvom Felix kom i langt bedre trivsel på den nye skole og for første gang oplevede virkelig at være glad for at gå i skole, havde han fortsat ondt i maven.
Nana genkalder sig, hvor desperat hun efterhånden følte sig over, at det ikke blev bedre med den mave. ”Vi skulle på skiferie, og jeg kan huske, jeg sagde til ham, at hvis du ikke kan komme i skole på grund af maven, så kan du heller ikke komme på skiferie. Vi skubbede ham rigtig meget og var virkelig hårde. Det kan godt være, du har ondt, men du skal i skole, du kan ikke bare blive væk.”
”Det gik også ud over hans fodbold. Måske fordi jeg sagde til ham, at man ikke kan gå til fodbold, hvis man ikke kommer i skole. Det betød jo bare, at han i de slemme perioder slet ikke havde lyst til at komme til fodbold.”
Familien søgte flere gange læge og spurgte lægen til råds om, hvordan de skulle håndtere det. De blev til sidst henvist til børnelægen, som efter at have taget en række prøver konkluderede, at det var funktionelle mavesmerter. Han foreslog, at familien afprøvede Min Magiske Mave, et digitalt behandlingstilbud, som lægen tilfældigvis kendte til.
Da lægen konkluderede, at der var tale om funktionelt ondt i maven og endda havde et forslag til en behandling, var Felix’ mor ikke et sekund i tvivl. ”Vi bliver nødt til at prøve det, hvis der bare er den mindste chance for, at det virker.”
Den familiebaserede digitale behandling, Min Magiske Mave, skulle vise sig at få stor betydning for familiens hverdag og Felix’ trivsel.
”Man tror, man er den eneste i verden, der har børn med de her problemer,” fortæller Nana. Familien oplevede det som en befrielse at erfare, at der er andre, der kæmper med lignende problemstillinger som dem selv.
”Det var en lettelse at få fysiologien på plads og få et sprog til at kunne tale med sit barn om alt det, der sker i kroppen.” Indledningsvist var det svært for Nana at få Felix engageret i behandlingsforløbet, men da han først kom i gang, så var aftalerne om ikke at lade maven bestemme noget af det, der hjalp Felix, og som han tog til sig.
”Det var givende for os at lære, at vi faktisk hjalp Felix bedst ved ikke at tale så meget om det hele tiden. Det var godt for os,” fortæller Nana.
Selvom Felix skulle overtales til at se de små ugentlige videoer med den ny viden, opgaver og aftaler, så kunne han godt se, at det virkede, når først de var i gang. ”Det er en skøn måde at lære på, fordi det bliver forklaret, så alle kan være med. Man kan også bruge videoerne til at vise andre, hvad funktionelle lidelser er for noget – skåret helt ind til benet,” forklarer Nana.
”Hvad der til gengæld har været fuldstændig fantastisk var hypnoserne. Felix lytter til dem hver aften og kan slet ikke sove uden nu. I begyndelsen ville han ikke, men siden vi fandt på, at han skulle lytte til dem, lige inden han skulle sove, så har Felix elsket dem. Han kalder dem for ’min magi’,” fortæller Nana smilende, og fortsætter: ”Hypnoselydfilerne, som er en del af behandlingen, får Felix til at lade tankerne flyve, slappe helt og falde i søvn lige med det samme.”
Mange af redskaberne og den viden, familien blev præsenteret for gennem Min Magiske Mave havde familien allerede stiftet bekendtskab med i familieskolen, men alligevel oplevede de, at behandlingen virkede, og at de lærte at arbejde med redskaberne på et andet plan. Nana fortæller: ”Gennem Min Magiske Mave lærte vi om de funktionelle mavesmerter, og Felix oplevede, at vi anerkendte smerterne som rigtige og vigtige. Samtidig fik vi redskaber til, at det ikke skulle fylde for meget, og at vi kun talte om det på aftalte tidspunkter.”
Det er vigtigt for Felix’ fortælling at sige, at smerterne ikke er væk. Felix har stadig ondt i maven af og til, men han og familien har lært at håndtere mavesmerterne på en anden måde. De fylder derfor meget mindre. Og det bedste er, at Felix ikke længere har skolefravær på grund af de funktionelle mavesmerter.
Nana forklarer: ”Det allersværeste ved denne her diagnose, er, at man hele tiden er i tvivl om, hvad det handler om. Er du rigtig syg? Eller er du syg med de funktionelle lidelser, som jo også er ’rigtige’, men lidt mere flyvsk. Det gør det svært for vores børn, fordi vi bliver hårde, og siger ’prøv nu at gå i skole’.”
Nana fortæller, hvordan Felix gennem tiden er blevet ringet hjem rigtig mange gange. Og hvordan han er kommet til et punkt, hvor han selv siger, ”jeg har ikke lyst til at blive ringet hjem mere”. Fordi han ved, det ikke virker.
”Det er sjovt, men vi kendte til meget af den viden, man bliver præsenteret for i behandlingen, i forvejen. Men fastholdelsen af de aftaler, man indgår og den måde, det bliver præsenteret på, har stor værdi. Familien får talt om det. Får barnet den søvn, det skal have? Har vi etableret gode rutiner for barnet? De guidelines er vigtige for familien, og det er selvfølgelig forældrenes ansvar at opretholde dem,” forklarer Nana, og fortsætter:
”Felix var lige blevet 11, og der sker så meget på det tidspunkt, så han synes da, det var lidt irriterende, da vi skulle i gang, men han ved godt, det har hjulpet ham.”
For Nana var det bedste ved behandlingen anerkendelsen af, at de smerter, hendes dreng oplever, er virkelige. Og redskaberne til at arbejde med dem: ”Jeg er så taknemmelig for behandlingen og for hele forløbet. Og for lydfilerne. Det har været en stor hjælp.”
Fotos: Modelfoto. Øverste: Canva, Nederste: AI-genereret Midjourney