”Jeg er selv sygeplejerske, og Min Magiske Mave burde være et tilbud til alle børn. Jeg ville ønske, det var et fast tilbud hos lægen. Sådan synes jeg, det burde være,” siger Lauges mor Mette, med overbevisning i stemmen.
Lauge på 11 år har haft det svært i skolen altid, da han er ordblind.
”Lauge var på overarbejde i skolen. Hver dag. Hele tiden. Han begyndte at klage over ondt i maven. Ondt i hovedet. Og både mavesmerter og hovedpine vendte tilbage igen og igen. Efter halvandet år på den måde havde han fuldstændig mistet lysten til at gå i skole. Det gik den forkerte vej,” fortæller Mette og fortsætter:
”Vi gik til egen læge, der vurderede, at det var hverdagen, der var for hård for Lauge. Han sendte os ikke videre i systemet.”
Lauge klagede nu over ondt i maven, kvalme og ondt i hovedet næsten hver dag. Til sidst kunne de næsten ikke få Lauge i skole. Men de ville have ham i skole uanset hvad, fortæller Mette, selvom de begyndte at tvivle på, om de ville kunne blive ved med at få ham i skole. Mette og hendes mand var ikke i tvivl om, at det var psykologisk betinget, fordi mavesmerterne og hovedpinen kun kom i skolen, og ikke til håndbold, som Lauge elskede.
Lauge er en meget introvert dreng, og han gør, som forældrene siger. Der er ikke så meget ballade med ham. Det gjorde det svært for lærerne at aflæse, hvor dårligt Lauge egentligt havde det. Standardkommentaren fra Lauge var ”fint”, hvis nogle spurgte ham henne i skolen, hvordan han havde det. Men Lauge havde det alt andet end fint, og kun hans mor og far vidste, hvor galt det stod til.
Det eneste sted, hvor Lauge rent faktisk havde det fint, var til håndbold. Lauge har altid elsket at bevæge sig og spille bold, og håndbolden var Lauges fristed, hvor han var allermest glad og kunne tage en pause fra de dansende bogstaver og den boglige verden, som han havde så dårligt adgang til på grund af en ordblindhed, han var voldsomt udfordret af.
At Lauge ikke havde det fint, fik en dygtig sundhedsplejerske pejlet sig lidt mere ind på. Lauge var nu nået til den alder, hvor forældrene ikke skal med til sundhedsplejersken. Hun fandt ud af, at Lauge især fik ondt i maven i dansk- og engelsktimerne, hvilket var et tegn på, at mavesmerterne hang sammen med Lauges ordblindhed. "Problemet var, at Lauge trak sig ind i sig selv, når han havde ondt i maven, så det var rigtig svært for lærerne at se, hvor dårligt han havde det,” fortæller Lauges mor.
I starten opstod de uforklarlige mavesmerter kun i hverdagen i skoletiden. Der var aldrig noget derhjemme eller i ferier og weekender, så det var tydeligt for Lauges forældre, at mavesmerterne måtte have noget med skolen at gøre.
”Men da Lauge også begyndte at få ondt i maven, kvalme og ondt i hovedet om eftermiddagen efter skole og i weekenderne, besluttede vi os for at kigge ud efter noget, der kunne hjælpe ham. For til sidst havde han det dårligt hele tiden,” fortæller Lauges mor.
Forældrene søgte på nettet efter løsninger, da Lauge ikke fik den hjælp, han så hårdt havde brug for i skolen og af sundhedssystemet. Og det var her, de faldt over begrebet funktionelle mavesmerter og det digitale selvhjælpsforløb Min Magiske Mave, der netop var målrettet børn med tilbagevendende ondt i maven og deres forældre.
”Vi har hele tiden vidst, at mavesmerterne er psykologisk betinget, men var ikke stødt på begrebet funktionelle mavesmerter før. Men det passede rigtig godt på Lauge, som fik ondt i maven, fordi han var maksimalt presset henne i skolen hver dag. Og vi kunne bare stå og se på, at han fik det værre og værre,” siger Lauges mor Mette og fortsætter:
”Vi havde alt at vinde og intet at tabe.”
Det, der piner Mette mest, er, at det først for alvor gik op for dem, hvor meget Lauges dårlige trivsel hang sammen med hans uopdagede ordblindhed, da de gik i gang med forløbet i Min Magiske Mave.
”Lauge kunne ikke trække vejret ned i maven, han trak vejret helt oppe i brystet. Han havde slet ikke ro til en normal vejrtrækning,” indleder Lauges mor, da hun forsøger at beskrive, hvordan øvelserne i forløbet gavnede hendes søn. ”Så det hjalp ham med at få en ro i kroppen, som han ikke havde haft før.”
Mette fortæller, hvordan de var meget konsekvente, da de først gik i gang med forløbet: ”Det er svært at lære børn at få ro i kroppen og trække vejret helt ned i maven. Men vi gik all in. Vi måtte give det en ordentlig chance.”
"Lauge har altid haft brug for at lytte til noget, når han skulle sove, da han har haft svært ved at finde ro. Så det var helt naturligt for ham at bruge hypnoselydfilerne", siger Mette: ”Om det var det eller hypnosen, tænkte han ikke så meget over. Han gjorde det bare.”
Lauge kunne godt blive lidt træt af de mange spørgsmål undervejs i modulerne, hvor børnene skal fortælle om, hvordan de har haft i løbet af den sidste uge. Men det var præcis de spørgsmål, der gav Mette adgang til helt ny og detaljeret viden om, hvordan Lauge egentlig havde det. Viden, som hun ikke havde haft før.
”Spørgsmålene til barnet i modulerne var den største aha-oplevelse for mig – pludselig fik jeg en viden og en indsigt, som jeg kunne handle på.”
Når Lauge hver uge skulle svare på spørgsmål om, hvornår han havde ondt i maven, hvor meget eller lidt ondt han havde, og hvornår han fx var allermest glad, bekræftede det hver uge den fornemmelse, Mette hele tiden havde haft. Det gav hende og hendes mand et helt nyt fokus på, hvad de skulle gøre ved problemet.
Og Lauge tog rigtig godt imod behandlingen.
Mette og hendes mand havde altid anerkendt Lauges smerter og mødt ham i det. Men med behandlingen og det familiebaserede forløb fik den lille familie nogle forklaringer, som gav dem nye erkendelser og ord til at forstå og imødekomme Lauge på en anden måde. Med de nye redskaber og tre uger med hypnoseterapi hver aften begyndte Lauge at få det bedre.
”Hovedpinen er også blevet meget bedre efter hypnoseforløbet,” fortæller Lauges mor.
På grund af de nye indsigter, Mette havde fået gennem behandlingen, kunne hun nu se klart, hvor meget Lauge havde brug for hjælp i skolen. De fandt et undervisningsforløb for ordblinde i Jylland, som de sendte Lauge afsted på, hvor han fik nogle it-redskaber, der kan hjælpe ham i hverdagen.
”Endelig fik han hjælpemidler til at kunne klare de ting, som han har kæmpet med og sidder alene med hver dag,” fortæller Lauges mor, og man kan høre lettelsen i hendes stemme.
”Jeg må bare sige, at forløbet i Min Magi har været en kæmpehjælp for os. Da vi gik i gang med forløbet, havde han det virkelig dårligt, vi kæmpede for at få ham i skole, og han døjede med hovedpine, kvalme og de funktionelle mavesmerter fireogtyve/syv. Men i løbet af modulerne fik han det bedre og bedre. Og nu har han det rigtig godt.”
Lauges mor fortæller, at selvom Lauge er glad og hans trivsel er blevet meget bedre, så gider han stadig ikke i skole. ”Men der er ikke den samme massive modstand som før,” fortæller hun, ”nu er det mere normalt, som jeg forestiller mig andre børn har det, at han ikke rigtig gider op om morgenen. Og han har ikke ondt i maven mere, overhovedet ikke.”
Lauge har, godt hjulpet på vej af den nye viden, fået meget mere støtte i skolen.
Udover de nye livsforandrende indsigter fremhæver Mette hypnoserne og de fine illustrationer og billeder, når hun tænker tilbage på forløbet. I perioder, hvor Lauge har virket presset, har familien haft glæde af at finde lydfilerne frem igen. ”Når han ikke kan finde ro i kroppen, hører vi lydfilerne igen. Der er især én med en ballon, han rigtig godt kan lide. Når han skal sove, genkalder han sig historien og laver faktisk selv hypnoseøvelsen. Det hjælper ham med at finde ro.”
Navnene i artiklen er opdigtede, da familien ønsker at være anonyme.
Ligeledes er fotos enten anonymiserede eller modelfotos.
