Læge og fagligt ansvarlig
Om forfatteren
Anna Knakkergaard er stifter, læge og ansvarlig for det faglige og terapeutiske indhold i Min Magi. Hun har specialiseret sig i hypnoterapeutisk behandling af børn og unge med funktionelle mavesmerter og andre udfordringer i hverdagen.
Anna blev uddannet i medicin (cand.med.) fra Aarhus Universitet i 2011 og supplerede i 2015 med en diplomuddannelse i klinisk hypnose fra Dansk Selskab for Klinisk Hypnose.
Anna brænder for arbejdet med børn og unge og har beskæftiget sig med det gennem hele sit lægefaglige virke: på børneafdelinger, i børne- og ungepsykiatrien og som kommunal børn- og ungelæge. Derudover har Anna behandlet flere hundrede børn og familier i sin egen private klinik.
Anna har desuden skrevet og udgivet bøgerne Drømmejunglen og Drømmefangeren, hypnosehistorier for børn, som er oversat til flere sprog og findes som app.
Vicedirektør
Sol Raja er den organisatoriske drivkraft i Min Magi, hvor hun er partner og vicedirektør med ansvar for kommunikation, salg, fondsprojekter og den daglige drift.
Sol er cand.comm. i filosofi og kommunikation fra Roskilde Universitet (2001) og har en HD i organisation og ledelse fra CBS (2013). Som direktør i Morsing PR i 15 år specialiserede hun sig i sundheds-it med regioner og kommuner som kunder, og hun har tidligere arbejdet på den danske ambassade i London.
Sol engagerede sig som frivillig i Min Magi i 2023, da hendes familie fik hjælp gennem Min Magiske Mave. Det gør hende til en levende case, hvor hun gerne fortæller om den betydning, børneprogrammet har haft for hendes familie.
Sol sikrer høj kvalitet på tværs af driften og går langt for at realisere virksomhedens ambitioner, så Min Magi styrkes og udvikler sig – både som organisation og som professionel samarbejdspartner for kommuner, familier og fagfolk.
Designer
Rasmus Sørensen er partner i Min Magi med ansvar for produkt- og oplevelsesdesign. Han er uddannet multimediedesigner fra Teknisk Skole i Roskilde i 1998 og har knap 30 års erfaring med at skabe brugeroplevelser i snitfladen mellem æstetik og brugervenlighed.
Til daglig er han Senior UX Designer hos Pandora og har tidligere været Creative Director hos Moodagent.
Som Min Magis kreative sjæl har Rasmus formet det grafiske univers i Ro i Maven, brugerfladen i vores forløb og virksomhedens visuelle identitet. Hans arbejde sikrer, at forløbene ikke bare er visuelt tiltalende, men også intuitive og lette at gå til for børn, unge og forældre.
Programmør
Thomas Kenne er partner og CTO i Min Magi og hovedkraften bag den tekniske infrastruktur, der driver vores forløb. Han har 25 års erfaring med backend-udvikling, har været selvstændig konsulent siden 2000, med kunder som YouSee (2008-2026), TDC og Pas Normal Studios.
Thomas har bygget Min Magis platform fra bunden og drevet den med nul nedetid siden lanceringen, og har ansvaret for virksomhedens datasikkerhed og GDPR.
Thomas kombinerer sin tekniske snilde med et stort hjerte og sørger for, at vi lever op til de strengeste krav for børn, unge og familiers datasikkerhed.
Illustrator og grafiker
Camilla Haages er uddannet multimediedesigner fra Syddansk Erhvervsskole i 2012 og har siden arbejdet som illustrator og grafiker med fokus på sundhedsformidling.
Hun har stået for udførelsen af det grafiske univers i vores ungeforløb Ro i Maven, hvor illustrationer og videoer er udviklet i tråd med Min Magiske Mave, men er tilpasset den ældre målgruppes behov for større selvstændighed og et mindre barnligt udtryk.
Desuden sørger Camilla for, at vores materialer har et brugervenligt og æstetisk udtryk på tværs af Min Magi.
Illustrator og medstifter
Julie Dam var med til at stifte Min Magi i 2022. Siden sin uddannelse som arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus i 2016 har Julie arbejdet som konceptudvikler og illustrator, blandt andet af børnebøger.
Sammen med Anna Knakkergaard har Julie udgivet og illustreret Drømmejunglen og Drømmefangeren, hypnosehistorier for børn i bog- og lydform, som er oversat til svensk, polsk og kinesisk og findes som app.
Julie står bag det grafiske univers i Min Magiske Mave, med håndtegnede illustrationer og videoer, hvor den fine og karakteristiske streg gør det lettere for de yngste brugere at forstå og engagere sig i forløbets indhold.
Historien bag Min Magi
Virksomheden Min Magi er opstået af en stærk passion for at hjælpe børn og unge ud af mistrivsel. Det digitale univers i Min Magiske Mave, vores forløb til børn fra 6 -12 år, blev udviklet i tæt samarbejde mellem læge Anna Knakkergaard og medstifter af virksomheden, illustrator Julie Dam, for netop at kunne tilbyde kvalificeret hjælp til børn med funktionelle mavesmerter og deres familier. Det var med dette mål for øje, at de sammen startede virksomheden i 2023.
Anna og Julie har tidligere udviklet det populære univers, Drømmejunglen – en samling af godnathistorier, der anvender beroligende hypnoseteknikker for at hjælpe børn til bedre søvn.
Med Min Magiske Mave ønskede Anna og Julie at tilbyde et digitalt, fleksibelt og lettilgængeligt behandlingsforløb, der kan tilpasses den enkelte familie, og give børnene redskaber til at håndtere deres udfordringer og indgå i hverdagen på lige fod med deres kammerater.
I 2026 lancerede vi ungeforløbet Ro i Maven, og samarbejdet med kommuner landet over udvides hele tiden, så flere og flere børn og unge kan få den hjælp, de har krav på.
Funktionelle mavesmerter er en udfordring, som rammer alt for mange familier – faktisk lider mindst 10 procent af alle børn og unge af tilbagevendende mavesmerter, som påvirker deres hverdag og trivsel. Trods det høje antal berørte familier og solid viden om, hvad der hjælper disse børn og unge, findes der ikke et systematisk behandlingstilbud i Danmark.
Foto: Fotograf Christina Edelgaard samt fotograf Thomas Hommelgaard