Den videnskabelige litteratur om funktionelle mavesmerter

Vores forløb Min Magiske Mave og Ro i Maven bygger på dokumenterede metoder til behandling af funktionelle mavesmerter hos børn og unge. Her finder du de videnskabelige artikler, kliniske retningslinjer og nationale vejledninger, vi henviser til, med en kort beskrivelse af, hvad hver enkelt bidrager med.

Forekomst og forståelse af funktionelle mavesmerter

Apley J, Naish N (1958). Recurrent Abdominal Pains: A Field Survey of 1,000 School Children. Archives of Disease in Childhood 33(168):165-170.
Den første videnskabelige beskrivelse af tilbagevendende mavesmerter hos børn. Apley fandt, at omkring 11 procent af skolebørn havde smerter så alvorlige, at de påvirkede hverdagen. Grundlaget for, at tilstanden har været kendt i næsten 70 år.

Madsen KR, Román JEI, Damsgaard MT et al. (2023). Skolebørnsundersøgelsen 2022. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
Det danske tal: 28 procent af pigerne og 14 procent af drengene i femte klasse har ondt i maven næsten hver uge eller hyppigere. Vores dokumentation for problemets omfang i Danmark.

Rajindrajith S, Boey CCM, Devanarayana NM et al. (2024). Navigating through 65 years of insights: lessons learned on functional abdominal pain in children. European Journal of Pediatrics 183:3689-3703.
Gennemgang af 65 års forskning. Global forekomst på 13,5 procent, og konklusionen at farmakologisk behandling generelt er uden effekt, mens psykologiske interventioner viser de bedste resultater.

Spee LAA, Lisman-van Leeuwen Y, Benninga MA et al. (2013). Prevalence, characteristics, and management of childhood functional abdominal pain in general practice. Scandinavian Journal of Primary Health Care 31:197-202.
Studie fra almen praksis: hos op mod 90 procent af de børn, der ses hos egen læge for mavesmerter, findes ingen kropslig forklaring. Grundlaget for, at funktionelle mavesmerter er reglen og ikke undtagelsen i almen praksis.

Vermeijden NK, de Silva L, Manathunga S et al. (2025). Epidemiology of Pediatric Functional Abdominal Pain Disorders: A Meta-Analysis. Pediatrics, e2024067677.
Den nyeste samlede opgørelse af udbredelsen. Bekræfter, at omkring hvert tiende skolebarn har funktionelle mavesmerter, og at det ses hyppigere hos piger. Vores grundtal for forekomst.

Hjerne-tarm-aksen og mekanismerne bag smerterne

Drossman DA, Hasler WL (2016). Rome IV: Functional GI Disorders: Disorders of Gut-Brain Interaction. Gastroenterology 150(6):1257-1261.
Den internationale omdefinering af funktionelle mave-tarmlidelser som forstyrrelser i samspillet mellem hjerne og tarm. Baggrunden for, at vi taler om forstyrret kommunikation frem for om sygdom i maven.

Fink P (2005). Funktionelle lidelser og symptomer: dilemma omkring klassifikation og begreber. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 3(5).
Definitionen af somatisering: at både patientens og omgivelsernes adfærd kan fastholde fokus på de kropslige aspekter af et sammensat problem.

Hyams JS, Di Lorenzo C, Saps M et al. (2016). Childhood Functional Gastrointestinal Disorders: Child/Adolescent. Gastroenterology 150(6):1456-1468.
Rom IV-kriterierne for børn og unge: mavesmerter mindst fire dage om måneden i mindst to måneder uden påvist organisk sygdom.

Tait C, Sayuk GS (2021). The brain-gut-microbiotal axis: a framework for understanding functional GI illness and their therapeutic interventions. European Journal of Internal Medicine 84:1-9.
Den forståelsesramme, vores psykoedukation bygger på: hjerne-tarm-aksen som et tovejs kommunikationsnetværk, hvor normale signaler fra tarmen kan fejltolkes som smerte. Beskriver også den onde cirkel, hvor angst og somatisering fastholder symptomerne.

Konsekvenser for barnets liv og på længere sigt

Assa A, Ish-Tov A, Rinawi F, Shamir R (2015). School Attendance in Children With Functional Abdominal Pain and Inflammatory Bowel Diseases. Journal of Pediatric Gastroenterology & Nutrition 61(5):553-557.
Omfanget af skolefravær hos børn med funktionelle mavesmerter. Vores dokumentation for, at fravær er en central konsekvens.

Carreon SA, Bugno LT, Wojtowicz AA, Greenley RN (2018). School Functioning in Adolescents With Inflammatory Bowel Diseases. Inflammatory Bowel Diseases 24(8):1624-1631.
Supplerer billedet af, hvordan mave-tarmlidelser påvirker unges skolegang.

Dengler-Crish CM, Horst SN, Walker LS (2011). Somatic Complaints in Childhood Functional Abdominal Pain Are Associated With Functional Gastrointestinal Disorders in Adolescence and Adulthood. Journal of Pediatric Gastroenterology & Nutrition 52(2):162-165.
Understøtter, at symptomerne ofte fortsætter op i ungdoms- og voksenalderen, og at ledsagende kropslige symptomer er en risikomarkør.

Dufton LM, Dunn MJ, Compas BE (2009). Anxiety and Somatic Complaints in Children with Recurrent Abdominal Pain and Anxiety Disorders. Journal of Pediatric Psychology 34(2):176-186.
Sammenhængen mellem angst og kropslige symptomer hos børn med tilbagevendende mavesmerter. Grundlaget for, at forløbene arbejder med både smerter og bekymring.

Schurman JV, Friesen CA, Dai H et al. (2012). Sleep problems and functional disability in children with functional gastrointestinal disorders. BMC Gastroenterology 12(1).
Sammenhængen mellem søvnproblemer og nedsat funktionsniveau. Baggrunden for, at søvn er et tema i vores moduler.

Shelby GD, Shirkey KC, Sherman AL et al. (2013). Functional Abdominal Pain in Childhood and Long-term Vulnerability to Anxiety Disorders. Pediatrics 132(3):475-482.
Opfølgningsstudiet bag vores tal om, at omkring hvert tredje barn fortsætter med funktionelle mave-tarmlidelser ind i voksenalderen, og at risikoen for angst og depression er mere end fordoblet.

Varni JW, Bendo CB, Nurko S et al. (2006). Health-Related Quality of Life in Pediatric Patients with Irritable Bowel Syndrome. Journal of Developmental & Behavioral Pediatrics 27(6):451-458.
Dokumenterer, at livskvaliteten hos børn med funktionelle mave-tarmlidelser er betydeligt forringet. Grundlaget for, at tilstanden er alvorlig, selvom den ikke er farlig.

Youssef NN (2006). Quality of Life for Children With Functional Abdominal Pain: A Comparison Study of Patients' and Parents' Perceptions. Pediatrics 117(1):54-59.
Sammenligner barnets og forældrenes vurdering af livskvalitet. Relevant for vores forløb, hvor både barn og forældre udfylder skemaer, og hvor de to vurderinger ofte adskiller sig.

Diagnostik og udredning

Knudsen M, Johansen K, Dalby K et al. (2022). Recidiverende mavesmerter hos børn (RAS). Klinisk retningslinje, Dansk Pædiatrisk Selskab.
Den danske retningslinje. Fastslår, at diagnosen som regel kan stilles i almen praksis uden yderligere undersøgelser, at den ikke er en udelukkelsesdiagnose, og at både hypnoterapi og kognitiv adfærdsterapi er evidensbaserede behandlinger. Grundlaget for vores materiale til fagpersoner.

Sundhedsstyrelsen (2023). Funktionelle lidelser hos børn og unge: viden og redskaber til fagprofessionelle.
Den nationale vejledning. Beskriver blandt andet sundhedsplejerskens rolle i tidlig opsporing og i vurderingen af, om barnet bør ses af en læge.

Behandling af funktionelle mavesmerter

Abbott RA, Martin AE, Newlove-Delgado TV et al. (2017). Psychosocial interventions for recurrent abdominal pain in childhood. Cochrane Database of Systematic Reviews.
Den systematiske gennemgang af den samlede evidens for psykologiske behandlinger, herunder hypnoterapi, med signifikant reduktion af både smerteintensitet og smertehyppighed.

Chogle A, Lee A, Santucci N et al. (2022). Clinical Hypnosis for Pediatric Gastrointestinal Disorders: A Practical Guide for Clinicians. Journal of Pediatric Gastroenterology and Nutrition 76(3):271-277.
Beskriver, hvordan hypnoterapi virker: stabiliserer tarmfunktionen, ændrer hjernens tolkning af smerte og mindsker ledsagende symptomer som kvalme, træthed og angst.

Knakkergaard A, Thomsen PH, Rask CU (2018). Hypnosebehandling af børn og unge med funktionelle mavesmerter. Ugeskrift for Læger 180(24).
Den danske statusartikel over evidensen for hypnoterapi ved funktionelle mavesmerter, skrevet af Min Magis stifter sammen med to forskere fra børne- og ungdomspsykiatrien i Aarhus.

Lalouni M, Hesser H, Bonnert M et al. (2021). Breaking the vicious circle of fear and avoidance in children with abdominal pain: A mediation analysis. Journal of Psychosomatic Research 140:110287.
Viser, at det at bryde mønsteret af frygt og undgåelse er en af de mekanismer, der har størst betydning for, at barnet får det bedre. Den forskningsmæssige begrundelse for eksponeringsdelen i vores forløb.

Rexwinkel R, Vlieger AM, Saps M et al. (2022). A therapeutic guide on pediatric irritable bowel syndrome and functional abdominal pain-not otherwise specified. European Journal of Pediatrics 181(7):2603-2617.
Samlet behandlingsvejledning, som vores modulopbygning læner sig op ad.

Rexwinkel R, Jeske FM, Bovendeert J et al. (2022). Long-Term Follow-up of Standardized Hypnotherapy Recordings in Pediatric Irritable Bowel Syndrome or Functional Abdominal Pain. Journal of Pediatric Gastroenterology and Nutrition 75(1):24-29.
Langtidsopfølgningen på lydfilsbaseret behandling: mere end 80 procent har fortsat symptomlindring seks år efter. Grundlaget for, at virkningen holder.

Rutten JMTM, Vlieger AM, Frankenhuis C et al. (2017). Home-Based Hypnotherapy Self-exercises vs Individual Hypnotherapy With a Therapist. JAMA Pediatrics 171(5):470.
Studiet med 250 børn, der viser, at lydfilsbaseret hypnoterapi derhjemme er ligeværdig med individuel behandling hos en terapeut. Den direkte begrundelse for, at vores forløb er digitale.

Sinopoulou V, Groen J, Gordon M et al. (2025). Efficacy of interventions for the treatment of irritable bowel syndrome, functional abdominal pain-not otherwise specified, and abdominal migraine in children: a systematic review and network meta-analysis. The Lancet Child & Adolescent Health 9(5):315-324.
Den vigtigste enkeltkilde til vores metodevalg. Netværksmetaanalysen sammenligner de tilgængelige behandlinger indbyrdes og finder stor klinisk effekt af hypnoterapi mod moderat effekt af kognitiv adfærdsterapi. Grundlaget for, at klinisk hypnose er den bedst dokumenterede behandling af funktionelle mavesmerter hos børn.

Vlieger AM, Menko-Frankenhuis C, Wolfkamp SCS et al. (2007). Hypnotherapy for children with functional abdominal pain or irritable bowel syndrome: a randomized controlled trial. Gastroenterology 133(5):1430-1436.
Det randomiserede studie, der først viste markant effekt af hypnoterapi sammenlignet med standardbehandling.

Vlieger AM, Rutten JMTM, Govers AMAP et al. (2012). Long-Term Follow-Up of Gut-Directed Hypnotherapy vs. Standard Care in Children With Functional Abdominal Pain or Irritable Bowel Syndrome. American Journal of Gastroenterology 107(4):627-631.
Femårsopfølgningen: 85 procent af børnene i hypnosegruppen oplevede markant symptomlindring mod 25 procent i kontrolgruppen, og effekten holdt.

Hypnose som metode

Daly-Geagea A, Ogez D, Kimble R, Tyack Z (2023). Demystifying hypnosis: Unravelling facts, exploring the historical roots of myths, and discerning what is hypnosis. Complementary Therapies in Clinical Practice 52:101776.
Gennemgang af myterne om hypnose og deres oprindelse i populærkulturen. Vores grundlag for at forklare forældre, at barnet ikke mister kontrollen.

Elkins GR, Barabasz AF, Council JR, Spiegel D (2015). Advancing research and practice: the revised APA Division 30 definition of hypnosis. International Journal of Clinical and Experimental Hypnosis 63(1):1-9.
Den gældende faglige definition af hypnose.

Huynh ME, Vandvik IH, Diseth TH (2008). Hypnotherapy in Child Psychiatry: The State of the Art. Clinical Child Psychology and Psychiatry 13(3).

Jensen MP, Adachi T, Hakimian S (2015). Brain Oscillations, Hypnosis, and Hypnotizability. American Journal of Clinical Hypnosis 57(3):230-253.
De målbare ændringer i hjernens aktivitetsmønstre under hypnose, herunder øget theta-aktivitet, som har betydning for læring og følelsesmæssig regulering.

Kohen D, Kaiser P (2014). Clinical Hypnosis with Children and Adolescents: What? Why? How? Children 1(2):74-98.
Grundlaget for, at metoden er særligt velegnet til børn: deres naturlige evne til at engagere sig i leg og deres højere modtagelighed sammenlignet med voksne.

Kuttner L (2020). Pediatric Hypnosis: Treatment That Adds and Rarely Subtracts. International Journal of Clinical and Experimental Hypnosis 68(1):16-28.
Om hypnose som en skånsom behandlingsform i børnebehandling, hvor metoden tilføjer ressourcer frem for at fjerne noget fra barnet.

Lyons L (2015). Using Hypnosis with Children: Creating and Delivering Effective Interventions. W.W. Norton & Company.
Den praktiske tilgang, vores hypnoseøvelser bygger på: at behandleren går ind i barnets fantasifulde univers frem for at konfrontere det svære direkte.

Rosendahl J, Alldredge CT, Haddenhorst A (2024). Meta-analytic evidence on the efficacy of hypnosis for mental and somatic health issues: a 20 years perspective. Frontiers in Psychology 14.
Tyve års samlet evidens for hypnose på tværs af lidelser. Vores kilde til, at bivirkninger er sjældne og milde, og at hypnose kan øge effekten af kognitiv adfærdsterapi.

Hypnose ved andre problemstillinger hos børn

Anbar RD, Slothower MP (2006). Hypnosis for treatment of insomnia in school-age children: a retrospective chart review. BMC Pediatrics 6(1).
Hypnose ved søvnproblemer hos skolebørn, med forbedring af både indsovningstid og søvnkvalitet.

Kaiser P (2011). Childhood Anxiety, Worry, and Fear: Individualizing Hypnosis Goals and Suggestions for Self-Regulation. American Journal of Clinical Hypnosis 54(1).

Minosh C et al. (2013). Hypnosis in 53 Children With Anxiety Disorders, Nocturnal Enuresis, or Insomnia. International Journal of Clinical Pediatrics.

Møller-San Pedro AJ, Fisker LYV, Pedersen LK, Møller-Madsen B (2024). Non-pharmacological treatment for pediatric pain and anxiety. Ugeskrift for Læger 186(2).
Nyere dansk artikel, der underbygger brugen af hypnose til behandling af smerter og angst hos børn i hospitalsregi.

Tomé-Pires C, Miró J (2012). Hypnosis for the Management of Chronic and Cancer Procedure-Related Pain in Children. International Journal of Clinical and Experimental Hypnosis 60(4).

Valentine KE, Milling LS, Clark LJ, Moriarty CL (2019). The Efficacy of Hypnosis as a Treatment for Anxiety: A Meta-Analysis. International Journal of Clinical and Experimental Hypnosis 67(3):336-363.
Metaanalysen bag, at hypnose kan reducere angstsymptomer hos børn og unge.

Implementering i kommunalt regi

Andersen ML (2022). Aarhus Kommune behandler børn med ondt i livet med hypnoterapi. Jyllands-Posten, 12. september 2022.
Dokumenterer den kommunale implementering i Aarhus, hvor børnelæger, PPR-medarbejdere og sundhedsplejersker er uddannet i klinisk hypnose, med forbedringer i børns trivsel og funktionsniveau.

Knakkergaard A (2025). Hypnose og hypnoterapi som metode: behandling af funktionelle mavesmerter. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift 1:50-59.
Argumentationen for, hvordan hypnoterapi kan indgå i PPR's lettere behandlingstilbud, og hvordan metoden tilpasses børn med forskellige kognitive og følelsesmæssige behov.

Knakkergaard A (2025). Sundhedsplejersken kan hjælpe børn med funktionelle mavesmerter. Sundhedsplejersken 3:30-35.
Sundhedsplejerskens rolle i tidlig opsporing, vurdering og vejledning af familier.