Skal mit barn blive hjemme fra skole, når det har ondt i maven?

I modsætning til mange akutte sygdomme, hvor det giver god mening at blive hjemme, indtil man er rask, er det ofte det modsatte, der hjælper børn med funktionelle mavesmerter. Her er det vigtigt at støtte barnet i at blive i eller gradvist vende tilbage til skole, fritidsaktiviteter og sociale fællesskaber, da det ofte er det, der hjælper barnet med at få det bedre.

Skolefravær er meget almindeligt hos børn med funktionelle mavesmerter [1]. I vores egne data fra Min Magiske Mave har knap 4 ud af 5 børn haft skolefravær på grund af mavesmerterne, inden de starter forløbet.

Og fraværet er ikke nødvendigvis kun en konsekvens af smerterne. Forskning peger på, at skolefravær også kan være med til at vedligeholde funktionelle symptomer over tid. [2]

Når hjælpen kommer til at fastholde problemet

Når vores børn har ondt, har vi helt naturligt lyst til at passe ekstra godt på dem. Hvis barnet vågner med ondt i maven, kan det derfor føles mest rigtigt at lade det blive hjemme. Problemet er, at det kan give flere symptomer på sigt, og at undgåelse på længere sigt kan brede sig til flere dele af barnets liv.

Først bliver barnet hjemme en enkelt dag. Derefter bliver morgenerne sværere. Måske begynder maven også at gøre ondt, når barnet skal til fodbold, og det kan blive svært at tage med til en fødselsdag eller at sove hos en kammerat.

På kort sigt giver det ofte ro og lettelse at blive hjemme fra skole, og symptomerne bliver måske også mindre. Men ofte er bedringen kortvarig, og på længere sigt kan undgåelse af hverdagsaktiviteter være med til at fastholde problemet.

Et stort hollandsk studie fulgte mere end 2.000 unge og fandt, at unge med mere skolefravær på grund af sygdom havde flere kropslige symptomer senere – også når man tog højde for symptomerne i udgangspunktet [2]. Forskerne forklarer det med, at de unge, der bliver hjemme, får mindre afledning og kan dermed komme til at fokusere mere på symptomerne.

Det passer godt med anden forskning i børn med funktionelle mavesmerter, som peger på, at symptomrelateret frygt og undgåelse bliver en vigtig del af en ond cirkel, som kan være med til at fastholde problemet. Når børnene i mindre grad undgår de situationer, hvor maven kan gøre ondt, bliver både symptomer og funktionsniveau til gengæld ofte bedre. [3]

Hvorfor bliver det værre af at blive hjemme?

For at forstå dette tilsyneladende paradoks, kan man forestille sig barnets liv som en gammeldags vægt.

På den ene side ligger alt det, der er svært: mavesmerter, bekymringer og måske problemer i skolen eller hjemme. På den anden side ligger alt det, der er godt og udviklende i barnets liv: skole, venner, fritidsaktiviteter, leg og oplevelsen af at kunne noget – og at være en del af noget.

Når vi forsøger at aflaste barnet ved at skrue ned for skole,
fritidsaktiviteter og reducere krav, fjerner vi ikke nødvendigvis det, der ligger på den svære side af vægten. Til gengæld bliver der mindre og mindre tilbage på den anden side, som skal sikre den gode balance. Det svære kommer altså i mange tilfælde til at fylde relativt meget i barnets liv, og samtidig kan det have store konsekvenser at være uden for fællesskabet.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at mavesmerterne ikke kommer til at fylde mere og mere i barnets liv. Sundhedsstyrelsen anbefaler netop, at børn med funktionelle symptomer hjælpes tilbage til en god hverdag med skole, aktiviteter og sociale relationer, og at forældrene støttes i at identificere og reducere undgåelsesadfærd. [4]

Men mit barn har virkelig ondt?

Ja. Og det er vigtigt. Det handler ikke om at bagatellisere smerterne eller lade som om, de ikke er der. Børn med funktionelle mavesmerter har ondt i maven, og smerterne er lige så virkelige som andre smerter.

Det handler om at anerkende smerterne og samtidig hjælpe barnet med at flytte fokus og fortsætte med det, der er vigtigt [3]. Smerter er en opmærksomhedsmagnet, og det kræver en indsats at få opmærksomheden et andet sted hen. Barnet kan øve sig i at håndtere symptomerne uden at lade dem styre hele hverdagen, og med tiden bliver smerterne ofte mindre eller forsvinder helt.

Hvor mange børn har fravær på grund af mavesmerter?

Mange. Undersøgelser viser, at skolefravær er betydeligt hos børn med funktionelle mavesmerter, og kan være mere omfattende end skolefraværet hos børn med alvorlige mavetarm-lidelser [5]. Vores egne tal viser også, at skolefravær er udbredt i denne gruppe. Blandt de over 1.400 børn, der er begyndt på Min Magiske Mave, har 4 ud af 5 haft skolefravær på grund af mavesmerter inden for de seneste 3 måneder, når de starter programmet.

Hvorfor er det værst om morgenen og på skoledage?

Mange forældre oplever, at barnet har mest ondt om morgenen på skoledage, mens maven fylder mindre i weekender og ferier.

At symptomerne kan forværres i skoleperioder og bedres i ferier og weekender, er et velkendt mønster ved funktionelle mavesmerter. [6]

Det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget galt i skolen. Hos nogle børn reagerer kroppen på selve overgangen fra ro til krav, forventninger og aktivitet, også selvom barnet grundlæggende trives i skolen.

Hjerne og mave kommunikerer hele tiden med hinanden, og ved funktionelle mavesmerter er systemet blevet mere følsomt. Bekymring for symptomerne, øget opmærksomhed på kroppens signaler og undgåelse kan derfor være med til at vedligeholde eller forstærke symptomerne [2,3]. Det kan være en del af forklaringen på, at maven hos nogle børn begynder at reagere allerede om morgenen, når en ny skoledag venter.

Vi skal selvfølgelig undersøge, om noget er svært

At mavesmerterne især kommer på skoledage, betyder altså ikke nødvendigvis, at skolen er en del af årsagen. Men vi skal selvfølgelig undersøge, om der er noget i barnets hverdag, der belaster barnet og kræver en selvstændig indsats.

Det kan være mobning, konflikter, utryghed, store faglige udfordringer eller forhold derhjemme. Både de danske børnelæger og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man netop afdækker belastninger i barnets familie, skole og øvrige hverdag. [4,6]

Funktionelle mavesmerter udvikles og vedligeholdes i et samspil mellem flere faktorer, og når først symptomerne har stået på i længere tid, kan fx bekymring for symptomerne og undgåelse af skole og andre aktiviteter være med til at fastholde problemet.

Derfor er det vigtigt både at tage hånd om de belastninger, der måtte være til stede, og samtidig hjælpe barnet med at fastholde eller genoptage hverdagsaktiviteter. [3,4]

Tænk genoptræning – ikke aflastning

Når børn har svært ved at komme afsted i skole, resulterer det nogle gange i sygemelding eller reduceret skema. Men ofte giver det bedre mening at tænke genoptræning frem for aflastning. Man bliver sjældent bedre til noget uden at øve sig, og i adfærdsterapi er bedre daglig funktion og mindre undgåelse centrale mål. [7]

Hvis skoledagen er svær, kan man fx se på, om barnet i en periode skal have færre faglige krav og lektier, mulighed for korte pauser eller en fast voksen at gå til, for at det bliver mere overskueligt at komme afsted.
På den måde aflaster man barnet dér, hvor det er svært, uden samtidig at tage det ud af skole og fællesskaber.

Hvis barnet allerede har et stort fravær, kan tilbagevenden ske gradvist. Det vigtige er, at der ligger en plan for næste skridt, så et reduceret skema ikke ender som en permanent løsning. [2]

Et godt samarbejde mellem skole og hjem er afgørende

Når et barn har mavesmerter og skolefravær, er det vigtigt, at skole og forældre arbejder i samme retning. Sundhedsstyrelsen anbefaler netop, at skolen og det øvrige netværk inddrages, når funktionelle symptomer fører til skolefravær, så de voksne kan få en fælles forståelse og aftale mål, roller og opgaver [4].

Det, der ofte hjælper i praksis:

• Læg en konkret plan sammen med barnet og skolen, og hold så vidt muligt fast i den – også på dage med mavesmerter.
• Planen skal være tilpas udfordrende, hverken for let eller for svær – så barnet oplever mestring og udvikler sig.
• Anerkend smerterne – og hjælp barnet med at flytte fokus.
• Aftal, på forhånd, hvad der sker ved symptomer. Hvem går barnet til, hvis maven gør ondt i løbet af dagen, og hvad kan så hjælpe?
• Hold løbende kontakt med skolen om, hvordan det går, så I kan justere planen i fællesskab frem for hver for sig.
• Bevar roen selv. Øv dig i at møde barnet roligt og støtte det i at følge den aftalte plan.

Det vigtigste er, at barnet ved, hvad der skal ske, og at de voksne overholder aftalerne.

Skolegang er ikke hele behandlingen

Det er vigtigt at understrege, at løsningen ikke bare er at få barnet tilbage i skole og hverdag. Barnet skal også have hjælp til at håndtere selve mavesmerterne – og evt. ledsagende symptomer.

Viden og en forståelse af symptomerne er første skridt, og for mange familier kan det allerede ændre meget. Hvis der er behov for mere behandling, er hypnoterapi og kognitiv adfærdsterapi de to behandlingsformer, der har den stærkeste dokumentation. [8,9]

I vores egen slutevaluering af Min Magiske Mave, der kombinerer hypnoterapi med elementer fra kognitiv adfærdsterapi, svarer godt 3 ud af 4 forældre, at forløbet har haft en positiv effekt på barnets skolegang.

Kjartans historie

Kjartan på 11 år havde gennem flere år haft tilbagevendende mavesmerter og et fravær, der til sidst betød, at han kun var i skole 2 ud af 5 dage. Han havde også kvalme og ondt i leddene.

Jo mere familien satte i værk for at hjælpe ham, jo værre fik han det. Efterhånden var både skole, fritidsinteresser og familielivet påvirket, og forældrene var rådvilde. Efter mange lægebesøg og undersøgelser fik Kjartan diagnosen funktionelle mavesmerter.

Gennem behandlingsforløbet lærte familien at forstå mavesmerterne bedre og fik redskaber til at ændre deres tilgang, så Kjartan igen kunne komme i skole. Han lyttede dagligt til hypnoseøvelser, der hjalp ham med at mestre smerterne, som hurtigt blev mindre. Efter kort tid kunne familien fejre, at han havde været i skole hver dag i en uge.

I ugerne efter kom han fortsat i skole, og smerterne fyldte mindre. Selvom han godt kan få ondt i maven eller kvalme en gang imellem, ved han nu, det ikke hjælper at blive hjemme fra skole, og han har siden behandlingen været tilbage i skole uden fravær.

"Behandlingen gav mig superkræfter til at hjælpe mig selv," siger Kjartan.

Læs Kjartans historie.