Om funktionelle mavesmerter

Funktionelle mavesmerter er tilbagevendende mavesmerter, der ikke skyldes en sygdom i mave-tarmsystemet. Nogle børn og unge har også andre symptomer som fx diarré, forstoppelse, kvalme eller oppustethed.

Tilstanden opstår, fordi kommunikation mellem hjerne og tarm er blevet forstyrret, så helt almindelige signaler fra tarmen opleves som smerte og ubehag.

Omvendt kan følelser og tanker også påvirke tarmen mere end normalt, så maven reagerer ekstra kraftigt. Smerterne er helt reelle, selvom der ikke er tegn på sygdom i maven, og symptomerne kan påvirke barnets/den unges trivsel, skolegang og sociale liv i betydelig grad.

Dette følsomme kommunikationssystem mellem hjerne og mave-tarmsystem påvirkes af både kropslige, følelsesmæssige og sociale forhold i barnets/den unges liv.

Omkring 10 procent af børn og unge lider af funktionelle mavesmerter. Det svarer til 2-3 børn i hver klasse. Smerterne er ikke farlige, men kan have betydelige og langvarige konsekvenser for barnet/den unge.

Når symptomerne kommer til at tage styringen i barnets liv, handler forløbet om at give barnet redskaber til gradvist at tage kontrollen tilbage. For nogle betyder det, at reaktionerne dæmpes, for andre at de lærer at leve bedre med symptomerne og genskabe en mere hensigtsmæssig kommunikation mellem hjerne og mave-tarmsystem.

Hvordan fungerer det?

Bliv klogere på, hvad I kan forvente af forløbene.

Læs om behandlingen

Se cases

Læs historier om, hvordan vi allerede har hjulpet børn og familier.

Læs vores cases

Køb forløbet

Et forløb koster 699,- og kan startes op med det samme.

Køb adgang
Om behandlingen Læs cases Køb adgang Tilmeld nyhedsbrev